Beskrivelse
Anvendelse:
Kødet er hvidt og saftigt. Det sælges fersk, frosset eller saltet/tørret. Rogn og lever anvendes kogt, røget og som konserves. De fleste torskefisk kan tilberedes og udnyttes på samme måde fx koges, dampes, steges og grilles ryges, tørres og saltes. Eller brug torsk til fiskefrikadeller sammen med kuller og en masse friskhakkede krydderurter.
Sæson:
Sæson fra september til april. En gammel fiskeregel siger, at alle måneder, som slutter på ”r”, er sæson for torsk. Det stemmer godt overens med spisekvaliteten for torsk, som
topper i månederne september til februar.
Ernæring og sundhed:
Torsken er en mager fisk. Den er særligt rig på jod og selen. Torskens lever er meget fedtholdig og rig på omega-3 fedtsyrer, som er livsnødvendige for os mennesker og skal derfor være til stede i små mængder i vores kost. Torskeleveren har, ud over jod og selen, et meget højt indhold af A-, D-, E- og B12-vitamin
Holdbarhed og frysning:
Fersk fisk kan holde sig 6-7 dage ved ca. 2 grader, holdbarhedsdatoen vil som regel fremgå af mærket på varen. Normal nedfrysning af mager fisk giver en holdbarhed på 3- 6 mdr. Men hvis du husker at putte vand i posen, når du fryser varen, forlænger du holdbarheden, så den kan holde sig 9-12 mdr. ved ca. -18 grader. Fisk og skaldyr skal være friske, når de fryses ned. Fiskekød forringes hurtigt i fryseren og bør ikke lagres længere end de anbefalede tider. Magre fisk holder længst, men kan blive tørre. Fede fisk bliver harske.