5 kg. blæksprutter (frost)

600,00 kr.

På lager

-
+
Varenummer 615 Kategori

Beskrivelse

Anvendelse:
Blæksprutter af arten Loligo forbesi findes i store mængder i de danske farvande. De er af meget høj kvalitet og er meget anvendelige.

De fanges fra små eksemplarer på kun 100-200 g op til store basser på flere kilo. Alle er lige anvendelige.

Blæksprutter har ry for at være seje. En Loligo er aldrig sej, hvis den behandles rigtigt. Smagen er helt anderledes end smagen af fisk, lidt skaldyrsagtig og en lille smule sødlig.

Blækspruttekødet har en anden struktur end fiskekød. Hvis man vil undgå at det bliver sejt, skal det enten koges/steges meget kort eller meget længe. Den fineste smag får man ved kort tilberedning.

De mindste blæksprutter kan bruges til fyldte sprutter. Arme og finner hakkes og blandes med hakkede grøntsager, stegt løg, kogte ris eller lidt fiskefars – hvad man nu har. Det fyldes i kroppene, der lukkes med to tandstikkere. De koges så til de er møre og kan spises varme eller kolde, skåret i skiver. De kan også varmes i ovn (ikke for længe) med lidt væde ved.

Mellemstore eksemplarer kan skæres i mindre bidder (arme, finner, krop). De saltes let og steges sammen med hakket hvidløg og persille i en gryde til de er møre. Dryppes til sidst med citron.

De store kan koges og skæres i bidder og blandes med salat, tomatskiver, peberstrimler og lignende. Det hele overhældes med en marinade af citron, salt, olivenolie, peber og en lille smule sukker.

Rensning og udskæring:
Blæksprutterne er rengjorte inden frysning, men skal skylles rene inden tilberedning.

Først rykkes hovedet og armene fri af kroppen. Derved følger en del af indvoldene med. Resten sidder i kroppen (mest æg). Armene skæres fri så langt ind i hovedet hvor der stadig er massivt kød. Selve hovedet med papegøjemunden kasseres. Hvis kroppen skal anvendes hel, pilles resten af indvoldene ud med en pegefinger og der skylles godt efter. Oppe i ryggen sidder et fjerformet hornagtigt rygskjold, der kan trækkes ud. Hvis kroppen skal udskæres, er det nemmest at skære den op inden rensningen.

Blækspruttens muskelfibre ligger i cirkler om kroppen. Derfor er det en dårlig ide at lave ringe af den – de bliver ikke så møre som hvis man skærer på langs af kroppen.

Ernæring og sundhed:
Blæksprutten hører til kategorien ”mager fisk”.

Sæson:
Sæson hele året. Blæksprutten findes kun i større antal i danske farvende fra maj til efteråret.

Holdbarhed og frysning:
Blækspruttens kød er velegnet til frysning. Det er magert og ændrer ikke smag. Holdbarhedstiden er 12 måneder, hvis blæksprutterne opbevares ved -18 grader. Efter optøning anbefaler vi, at varen bruges umiddelbart samme dag, eller inden for få dage.

Yderligere information

Vægt 6 kg

Lignende produkter