Menu

Fiskefars

Farsen er grovhakket og færdigrørt - klar til at komme direkte på panden! Serveres gerne enten med kartofler og persillesovs - eller på rugbrød med en god remoulade.

Lager status

Er på lager

60,00 kr.

Antal12
Pris pr. stk.70,00 kr.60,00 kr.

Detalje om produktet

 Fersk Fiskefars

Farsen er klar til at komme direkte på panden!

Vores fiskefars er færdigrørt og indeholder minimum 86% fisk (torsk og kuller)

  • Hvedemel
  • Ægpulver
  • Løg
  • Salt og Peber
  • Løvstilkerod
  • Sellerifrø
  • Skummetsmælkspulver
  • Mælkeprotein
  • Hydrolyseret vegetabilsk protein
  • Vegetabilsk fedt
  • Chilli
  • Majs
  • Sukker
  • Muskatnødde ekstrat
  • Muskatblomme ekstrat

 Det bliver solgt i bægre á 1 kilo.

Fiskefars fra Thyborøn


Vi synes at en fiskefrikadelle skal have smagen og strukturen af frisk fisk. Derfor er vores fiskefars grovhakket og indeholder minimum 86% kød af kuller og torsk. Begge disse fisk er meget velegnede til fars og bidrager med hver deres smagskarakter. Der er anvendt den minimale mængde mel for at holde sammen på frikadellerne og de er let krydrede med muskat, sellerifrø, peber og chili. Der er også tilsat løvstikkerod, som er en naturlig smagsforstærker.

Anvendelse af fiskefarsen

Vi anbefaler at fiskefrikadeller steges i en blanding af smør (for smagen) og en neutral olie som rapsolie (for sprødheden). Brug rigeligt af begge dele. Frikadellerne bliver ikke mere fede af det, men får en meget bedre skorpe. Vil man have remoulade til, så er den bedst, hvis man laver den selv. På internettet kan man finde et væld af opskrifter. Er man lidt doven, kan man forbedre en kommerciel remoulade ved at hakke lidt syltet agurk, kapers og frisk æble og røre det i. Så kan man lette den med lidt creme fraiche eller andre surmælksprodukter, og give den lidt ekstra karakter med lidt dijonsennep

Andre anvendelser: Blandet med stumper af fisk, rejer, jomfruhummerhaler, kogte grøntsager eller hvad men nu kan finde på, kan man bage en fiskepate´. Man kan også fylde farsen i blancherede savoykålblade eller vinblade og dampe dem til fiskedolmere. Man kan fylde den i pebre og sætte dem i ovnen, og man kan farsere blæksprutter og hele fisk.

Nedfrysning af fiskefars

Den kan sagtens fryses ned. Hvis den forekommer lidt vandet efter optøning, kan den let samles igen ved at røre en ganske lille mængde mel i den.